I dette indlæg får du svar på dine spørgsmål om vinterdæk. Læs mere om de 5 bedste vinterdæk og bliv klogere på, hvordan du kommer sikkert gennem vinterkulden.
Hvad er forskellen på vinterdæk og sommerdæk?
Gummiet, der benyttes i sommerdæk, begynder at stivne ved 7°C. Det betyder, at vejgrebet reduceres, og det gør det sværere for din bil at stå fast på vejen.
Vinterdæk er lavet af blødere gummi end sommerdæk. De har et højere indhold af naturgummi, og det betyder, at de er mere smidige i kulde. Det sørger for, at du står bedre fast på kolde veje.
Samtidig har vinterdæk tusindvis af lameller. Det betyder, at de har små riller, der bevarer friktionen mellem dæk og vej. Det forhindrer akvaplaning og giver optimalt vejgreb i sne og slud.
Hvad sker der, hvis jeg har de forkerte dæk på til årstiden?
Når gummiet i sommerdæk begynder at stivne, reduceres vejgrebet i dækkene. Det betyder, at bremselængden øges. Når vejret er fugtigt og temperaturen ligger omkring 0°C, øges bremselængden med omkring 6%.
Kører du på saltet vej i fugtigt vejr ved -3°C, vil bremselængden øges med 17%. Og falder der sne, øges bremselængden med hele 75%. Derfor er det meget vigtigt, at du skifter til vinterdæk, når kulden begynder at sætte ind, så du ikke risikerer farerne ved ikke at kunne bremse i tide.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at vinterdæk er beregnet til kulde og vådt føre. De er altså ikke egnede, når temperaturen kommer over 7°C. Kører du med vinterdæk om sommeren, vil vinterdækkenes bløde gummi gøre det sværere for bilen at stå fast – og det vil også øge bremselængden.
Derudover slides vinterdæk hurtigere end sommerdæk. Det betyder, at dækmønsteret bliver mindre. Og jo mindre dækmønster, jo dårligere står bilen fast på vejene. Det er derfor vigtigt, at du altid sørger for at have de rigtige dæk på til årstiden.
Hvornår skifter man til vinterdæk?
Som nævnt begynder gummiet i sommerdæk at stivne ved 7°C. Når temperaturen kommer under 7°C det meste af døgnet, skal der altså skiftes til vinterdæk.
En god tommelfingerregel for, hvornår du skal skifte til vinterdæk, er, at vinterdæk bør monteres omkring efterårsferien – altså omkring uge 42.
Hvis du er i tvivl, om det er ved at være tid til at skifte til vinterdæk, kan du altid tjekke anvisningerne hos Rådet for Større Dæksikkerhed.
Vinterdæk: Test
Der er stor forskel på, hvordan vinterdæk føles på vejen. Selvom en type vinterdæk er sikker, betyder det ikke nødvendigvis, at dækkene føles stabile på vejen.
For at hjælpe dig med at vælge de rette vinterdæk, har vi samlet de 5 vinterdæk, der har klaret sig bedst i test. Herunder kan du læse mere om de forskellige dæk.
De 5 bedste vinterdæk
Bridgestone Blizzak LM005 (205/55 R16 H)
Blizzak LM005-dækket fra Bridgestone er designed til personbiler, SUV’er og 4×4’er. Dette vinterdæk forkorter bremselængden markant takket være 2D-lamellerne i midten og 3D-lamellerne på siden, der er forbundet med Nano Pro-Tech™-sammensætningen i gummiet. Zigzagkanalerne i dækket sikrer en god trækkraft i sne.
Bridgestone Blizzak LM005 er den første af vores to testvindere. Et særdeles fremragende dæk med gode vinteregenskaber samt fine egenskaber på både tør og våd vej.
Dunlop Winter Sport 5 (205/55 R16 H)
Winter Sport 5 fra Dunlop er et godt vinterdæk til personbiler. Dækket har en fin slidstyrke, godt vejgreb og modstandsdygtighed på glatte eller tilsneede veje. Dette vinterdæk klarer sig godt i mange kategorier og imponerer især på snedækkede veje.
Hankook Winter I*Cept RS2 (205/55 R16 H)
I*Cept RS2 er et vinterdæk beregnet til city- og kompaktbiler. I dette Hankook-dæk får du et vinterdæk, der har gode egenskaber på alle underlag – og det er godt for sikkerheden.
Michelin Pilot Alpin 5 (235/55 R17 V)
Dette vinterdæk giver sikker kørsel uanset forholdene. Dækkets brede vinkler giver fantastisk greb, der bremser fremragende om vinteren bag rattet på din kraftfulde sedan eller klassiske langtursbil – hvad enten det er på våd, snedækket eller tør jord. Gummiet benyttet i dette dæk samt den dybe rille i midten af dækket giver større modstand mod akvaplaning.
Pilot Alpin 5-dækket fra Michelin er vores anden testvinder. Det har har bestået med meget fine resultater i alle kategorier – et sandt vinderdæk.
Goodyear Ultra Grip Performance (235/55 R17 V)
Ultra Grip Performance fra Goodyear er et godt vinterdæk beregnet til højtydende biler. Det har bestået en lang række tests og har godt vejgreb på sne, is og våde veje. Dækket har en meget fin levetid og har også gode køreegenskaber på tørre veje. Dækket giver støjsvag og komfortabel kørsel.
Skal du have skiftet til vinterdæk?
OmnicarService er din mobile bilservice. Er det tid til hjul- eller dækskift? Vores mobile bilservice kommer til dig og skifter dine dæk der, hvor din bil holder. Gør som vores andre tilfredse kunder og bliv klar til vinteren med OmnicarService.
Er du medlem af FDM? Som FDM-medlem får du 10% rabat på dækskift, basisservice, olieskift og meget mere hos OmnicarService. Læs mere om de mange fordele for FDM-medlemmer her.
Vi glæder os til at montere dine dæk!