Udgivet i

Stenslag i forruden?

Du har sikkert prøvet det. Du sidder bag rattet og er på vej hjem efter en lang dag. Pludselig lyder der et højt, skarpt smæld fra forruden – og du har fået et stenslag.

Der er generelt større risiko for at få et stenslag i forruden i vinterhalvåret, end der er om sommeren. Det skyldes, at vinterens sne og sjap lettere fører småsten med ud på vejene. Men stenslag kan lige så vel ske om sommeren, når du kører bag f.eks. en ladvogn uden overdækning, og en sten eller et stykke grus flyver af ladet.

Uanset hvornår det sker, er stenslag ikke noget, man jubler over. Heldigvis kan de fleste stenslag repareres – det skal bare gøres i tide.

I dette indlæg får du svar på dine spørgsmål om stenslag. Læs mere og bliv klogere på alt, du skal vide om reparation af stenslag i forruden og lakken.

Hvad gør du, når du har fået et stenslag i forruden?

Når du får et stenslag i forruden, er det vigtigt, at du hurtigst muligt dækker stenslaget af – for eksempel med rudeplaster, tape eller et klistermærke. Det er vigtigt, fordi skaden helst skal holdes fri for fugt og skidt.

Hvis vandpartikler eller snavs trænger ned i laminatfolien, der ligger mellem glaslagene i forruden, kan du risikere, at folien får en hvid eller grå nuance – og det påvirker resultatet, når ruden skal repareres.

Så sørg for at dække stenslaget af. På den måde holder du skaden fri for vand og snavs, og det giver de bedste forudsætninger for, at resultatet efter reparationen bliver både pænere og mere holdbar.

Hvornår skal et stenslag i forruden repareres?

Hvis du har fået et stenslag, kan vi kun anbefale, at du får det repareret med det samme. På den måde mindsker du risikoen for, at skidt og vand samler sig i skaden, og det giver bedre forudsætninger for en god reparation.

Hos OmnicarService kan vi reparere et stenslag i din forrude, så længe det er mindre end 2 cm i hver retning fra center. Derfor anbefaler vi, at du booker tid til reparation så hurtigt som muligt, så du undgår et dyrt rudeskift.

Hvornår skal ruden skiftes, når den har fået et stenslag?

Hvis der går for lang tid, inden stenslaget bliver repareret, kan stenslaget udvikle sig til en revne. Og hvis ruden revner, kan stenslaget ikke længere repareres – og så skal hele forruden skiftes.

Der er desuden særlige synsregler for stenslag og revner, som din bil skal overholde for at være lovlig. Her er det væsentligt, hvor stort stenslaget er, og hvor det er placeret.

Hvis stenslaget er større end 3 mm og sidder i forrudens primære synsfelt – dvs. den midterste del af førerens halvdel af forruden – skal ruden skiftes, da skaden kan påvirke førerens udsyn.

Reglerne er lidt mere lempelige, hvis skaden ikke sidder i forrudens primære synsfelt. I yderkanterne af førerens halvdel af forruden tillades skader på op til 10 mm i diameter og revner op til 50 mm i længde. Sidder skaden i passagersiden, må stenslag være op til 30 mm i diameter, og revner må være op til 150 mm lange.

Hos Færdselsstyrelsen kan du læse mere om synsreglerne for køretøjer.

Hvad koster reparation af stenslag?

Prisen for reparation af stenslag er forskellig fra værksted til værksted. Derfor kan du med fordel undersøge prisen på nettet, før du bestiller tid til at få stenslaget repareret.

Med OmnicarService er reparation af stenslag gratis.* OmnicarService er din mobile bilservice: Vi kører ud til dig og servicerer din bil uanset hvor, den står. Hvis du har fået stenslag, skal du altså ikke bekymre dig om at finde tid til at tage på værksted for at få repareret din rude.

Det tager kun 30 minutter for os at fikse dit stenslag – du slipper altså for ventetid, og du skal ikke bekymre dig om lånebil.

*Kørselgebyr kr. 199,- ved gratis reparation af stenslag.

Få serviceret din bil med OmnicarService

Er det tid til et bilservice? Gør som vores andre tilfredse kunder og få din bil serviceret hvor som helst med OmnicarService. OmnicarService tilbyder Danmarks bedste priser, og alt bliver lavet efter producentens forskrifter, så din garanti overholdes.